Dansk  Svenska  Norsk

 

Se Sunweb's mange

hoteller på Cote d'Azur


Cote d'Azur


 Antibes
 Cagnes
 Cannes
 Eze Village
 Mandelieu
 Menton
 Monaco
 Nice
 Port Cogolin
 Port Grimaud
 Sainte-Maxime
 St. Raphaël
 St. Tropez
 Théoule
 Villefranche


Hoteller

Aktiviteter


Vejr og klima

 

 
  Sainte-Maxime
Del på Facebook

Sainte-Maxime er en flot ferieby i Saint-Tropez bugten, en god times kørsel sydvest for Nice, hvor regionens lufthavn ligger.

Sainte-Maxime er en eksklusiv ferieby, men ikke helt så eksklusiv som St. Tropez på den anden side af bugten. Der er dog flere berømtheder, som har hus eller lejlighed i byen, herunder den svenske kongefamilie.

Det vrimler med butikker, restauranter og hyggelige caféer i byen. Der er flere små hyggelige pladser og på flere af dem er der marked i løbet af ugen. Det største marked er fredag på Place Jean Mermoz.

Skal du holde ferie i Sainte-Maxime, så kan det centralt beliggende hotel Résidence Port-Marine anbefales. Her er der swimmingpool, børnepool, parkering og kun 150 meter til stranden.

Strandene i Sainte-Maxime
Der er flere gode strande i Sainte-Maxime. Hovedstranden er en næsten 300 meter lang sandstrand lige foran centrum. Her er der masser af strandcaféer og vandsportsmuligheder.

Midt på sommeren kan hovedstranden hurtigt blive fyldt, men så er det godt at der ligger flere gode strande i byens sydvestlige udkant. Alle strandene er børnevenlige.

Restauranter og natteliv
Der ligger op mod 100 restauranter i og omkring Sainte-Maxime. De tilbyder mad fra alle verdenshjørner og i alle prisklasser. Restauranten La Badiane har én Michelin stjerne og generelt er kvalitetsniveauet højt.

Nattelivet byder på mange barer, nogle få diskoteker/natklubber og et kasino. Skal det være vildere og mere eksklusivt end det, så kan det anbefales at opsøge det livlige St. Tropez.

Seværdigheder og aktiviteter
Sainte-Maxime er en meget levende by, hvor der hele året igennem afholdes forskellige arrangementer, som filmfestival, teater ved havet, vandski-mesterskab m.m.

Der er flere daglige afgange med båd til den eksklusive ferieby St. Tropez, hvor de rige og de kendte har deres legeplads. Turen tager kun et kvarters tid.

Den uberørte natur og de flotte omgivelser omkring Sainte-Maxime indbyder til ture i bil, cykel eller til fods. Der er bl.a. flere små og store vinslotte samt naturfænomenet Grand Canyon du Verdon, som det går an at sejle i kano/kajak på. Turistkontoret i Sainte-Maxime hjælper gerne med forslag til ture i området.
 

 

Sainte-Maxime

Sainte-Maxime strand

Grand Canyon du Verdon

 

 
 
 

 

Sainte-Maxime kort

 
   
 

Privacy policy