Dansk  Svenska  Norsk

 

Se Sunweb's mange

hoteller på Cote d'Azur


Cote d'Azur


 Antibes
 Cagnes
 Cannes
 Eze Village
 Mandelieu
 Menton
 Monaco
 Nice
 Port Cogolin
 Port Grimaud
 Sainte-Maxime
 St. Raphaël
 St. Tropez
 Théoule
 Villefranche


Hoteller

Aktiviteter


Vejr og klima

 

 
  Port Grimaud
Del på Facebook

Den flotte havne- og kanalby Port Grimaud ligger mellem Sainte-Maxime og St. Tropez. Den første del af byen blev færdig 1960'erne, og byen har siden været en af de mest besøgte turistbyer i frankrig.

Arkitekten François Spoerry hentede inspiration fra den italienske kanalby Venedig, men siden har Port Grimaud været et forbillede for flere lignende byer, f.eks. Puerto de Mogan på Gran Canaria.

Den stort set bilfri by har en helt unik atmosfære, som kan opleves via en gåtur eller endnu bedre en havne- og kanalrundfart.

For de som ønsker at overnatte i Port Grimaud kan det hyggelige og charmerende Hôtel Le Suffren på Place de Marché varmt anbefales.

Strandene
I den nordlige del af Port Grimaud ligger der en flot lang strand med fint lyst sand. I den nordlige del af stranden er der et par strandbarer, og her er der klart flest strandgæster og mest livligt.

Den sydlige del af stranden er langt mere rolig, og her ligger der en dejlig restaurant midt på stranden, hvor der også udlejes solsenge og parasoller.

I højsæsonen er der mulighed for en lang række vandsportsaktiviteter, som jetski, parasailing, bananbåd, havkajak og masser af sejlsport. Det foregår i den nordlige ende af stranden.

Restauranter og natteliv
Der ligger en del restauranter rundt omkring i Port Grimaud, heraf nogle stykker på den største plads, Place de Marché og nabopladsen ved Pont de la Poterne. Til et let måltid kan Rialto Pizza anbefales.

Natteliv er der ikke meget af i Port Grimaud. De fleste barer er isbarer, men her kan man til gengæld købe hjemmelavet is af høj kvalitet. Aftener er rolige og hyggelige.

Seværdigheder og aktiviteter
Port Grimaud er en kæmpe attraktion i sig selv. Byen er helt unik med sine kanaler, flotte huse og hyggelige pladser. Det hele opleves bedst på en lille havne- og kanalrundfart.

De som bor i Port Grimaud kan med fordel tage en tur op i de omkringliggende bjerglandsbyer eller snuse lidt til de rige og kendtes liv i St. Tropez.

Kun fem minutter fra Port Grimaud ligger den populære campingplads Les Praries de la mer, der har ca 1.500 pladser. En blandt mange campingpladser i området.
 

  Port Grimaud

Port Grimaud på Rivieraen

Port Grimaud strand

Place de Marche

 

 
 
 

 

Port Grimaud kort
Den øverste del af kortet viser Port Grimaud og byens strand. Den nederste del af kortet er Port Cogolin og Marines de Cogolin, der ligeledes er en flot havneby.

 
   
 

Privacy policy